4. september 2010: Gensynsfest i Kvindehuset
17. september 2010: Udstilling om Kvindelejren i Maribo. Bustur fra Kvindehuset kl. ca. 13.
10. april 2010: Forårsseminar i Kvindehuset. kl. 15-18.
10. april 2010. Forårsfest i Kvindehuset kl. 21.
8. marts 2010. Nyt program for sommeren 2010 på Femø.
26. februar 2010. Sjatfest i Kvindehuset!! Billige drinks kl. 21-05 med underholdning.
18.12.09. Ugeplan for 2010. Klik ind under ugerne.
04.12.09. Nytårsfest i Kvindehuset d. 31/12!!
07.09.09. Efterårsseminar i Kvindehuset d. 7/11.
14.08.09. Q-sol spiller på bymuseet d. 19/9 kl. 14.
14.08.09. Gensynsfest i Kvindehuset d. 5/9.
22.06.09. Der bliver opsamling med bussen i Nr. Alslev. Mødetid 11.45.
26.05.09. Plakatkonkurrence
Vinderen af plakatkonkurrencen blev Gritt Uldall-Jessen og Sara Hamming. Se vinderplakaten under "Downloads". De andre plakatforslag kan ses på lejren og derefter i Kvindehuset. Plakaten i A2 format kan købes på Femø-kontoret for 20kr.
16.04.09. Forårsfest i Kvindehuset d. 9/5.
07.03.09. Program for 2009 findes under de enkelte uger. Find program for alle ugerne under Download
03.03.09. Støttefest for 8. marts demo. D. 6/3 i Kvindehuset
Uge 26 • 26.06.2010-03.07.2010
KreAlternativ uge 2010
Er dine tasker blevet tunge og trætte af stress og trænger du til at ryste din dunk, så vend det hele lidt på hovedet, tag på KreAlternativ Uge. Vær med til at skabe et eksperimenterende rum og fylde det med legeri, skråleri, danseri, festeri, spilleri og andet halløj, men også med kaffeslabberas, kønspolitiske diskussioner og fordybelse i krop og sjæl. Gennem kvindefællesskab giver vi på KreAlternativ os selv og hinanden mulighed for nærvær, ligeværd og at opleve andre sider af dem, vi normalt går og er. KreAlternativ er en rummelig uge, hvor vi fejrer alle uanset alder, seksualitet, indkomst, etnicitet, hudfarve, gender, nationalitet, hårlængde og ...
Kønspolitisk diskussion og snakkegruppe
Det private bliver politisk og det politiske kommer på banen her i den kønspolitiske snakkegruppe. Vi vil diskutere forskellige emner, der ligger indenfor spektret ”Køn og Seksualitet”. Vi tager med udgangspunkt i egne overvejelser og erfaringer hul på en række af spændende emner som f.eks. feministisk porno, parforhold, monogami og kærlighed, homoseksuelles rettigheder, seksuel frigørelse, kussen, kropsbehåring og bryster. Kom og sæt dine egne meninger i spil og få nye og spændende vinkler på alt det selvfølgelige. Vi brygger på en kønsrevolution J Der vil være spændende, mindre oplæg nogle af dagene…
Den Gode Kamp
Kvinder og børn lærer at kæmpe på en ordentlig måde - med respekt for hinanden og reglerne. Gennem forskellige former for kampleg, hvor vi kan få prøvet kræfter med hinanden for at mærke hvor stærke vi er. Vi leger med rammer og regler for den gode kamp, så det ikke bliver slåskamp, men kampleg.
Legene er i en udformning, hvor alle kan være med. Redskaberne er reb og træstykker.
Sværd Tai Chi
For kvinder, men ikke børn, vil der ligeledes være mulighed for at lære en mindre form for Sværd Tai chi. Sværd Tai Chi er en ældgammel kinesisk kampform.
Trommerejse
Er du til shamanistisk trommerejse og er vi nok, vil der også være mulighed for dette!
Sangskriver-workshop
Gemmer der sig en Anne Linnet i maven på dig? Synger du altid højest til fællessang? Måske synes du bare at musik, sang og dans er det fedeste? Så skulle du tage og deltage i sangskriverworkshoppen på Femø. Her skal du bruge din kreativitet og finde rimene frem af skuffen. Det hele ender med et stort show til festen torsdag, hvor vi optræder med de sange vi har skrevet. Kom frisk!
Man behøver hverken være musikalsk begavet eller have erfaring med at skrive sange, bare du har lyst til at lege med musik og ord i en workshop hvor vores vigtigste formål er at have det sjovt.
Billedkunstværksted - at gøre indtryk til udtryk
I dette værksted vil vi arbejde med at få alle de indtryk vi får, og har inde i os, til at blive til billedkunstlige udtryk. Tit kan det være svært at få de ting man oplever og mærker, til at blive til et udtryk i form af fx et billede. Igennem øvelser og frie opgaver vil vi arbejde med dette og nå et stykke på vejen hen imod at skabe kunst ud fra indtryk. Der er også mulighed for at arbejde med sine egne ideer og få sparring til dem.
Hvis du har nogle materialer, som er vigtige for dig at bruge, eller du har planer om storproduktion, så er det klogt selv at medbringe materialer. Vi vil have et mindre udvalg på lejren, som er nok til det vi laver fælles. Vil du male på lærred, er det også klogt selv at medbringe dette.
Den radikale feminisme
Mary Daly, der døde den 6. januar 2010, var en af kvindebevægelsen filosoffer. Lisbeth Jørgensen vil af 3 omgange tale om hendes bøger og temaer.
Fester og hygge
Krealternativ er en uge fuld af fællessag og hyggeligt samvær.
På ugen vil der være leg for alle voksne og børn under kyndig vejledning af fru professionel legeinstruktør Britt. Efter den vegetariske aftensmad og fællesmødet graver vi ofte sangbøgerne frem og hylder rødstrømpernes sangskatte eller samles om bål på stranden og synger til den nedgående sol.
Torsdag aften holder vi en stor fest som arrangeres af kvinderne i fællesskab. Her bliver danset til den lyse morgen.
Wellness
Efter sidste års bragende succes fortsætter vi vores fredags “skønhedssalon” med diverse tilbud; hårklipning a la Agnete, mudderbad, ansigtsmasker, massage, healing, historie fortælling mm.
KreAlternativ er …
På denne uge har vi ingen ugeansvarlig. Der har været en planlægningsgruppe i løbet af vinteren, men på selve ugen løfter vi i fællesskab. Det er os der kommer, der skaber fællesskabet, med hver vores baggrund og bagage. Bagagen må meget gerne indeholde instrumenter og andet legetøj.
Det betyder, at alle er med til at skabe en god uge. Derfor er det et lige stort bidrag, om du “holder ferie” eller er ildsjæl i alle aktiviteter.
Kontakt: Lotte Seide Mortensen - lseidem[at]ruc.dk